Introduktion

Manuel faktura bruges til at regulere de samlede faktureringer. Hvis der ved en tidligere fakturering har været en forkert faktura til en kunde, fx at kopisvarmodtageren i stedet for rekvirenten har modtaget fakturaen, foretages de efterfølgende rettelser i programmerne Faktura - manuel og Kreditnota. Ved faktura-fejl vil det normalt være nødvendigt at rette den oprindelige rekvisition først i Forside.

Derpå oprettes en Kreditnota til den kunde, der har betalt for meget. Endelig oprettes den korrekte faktura manuelt i dette program, og i samme periode som den foregående samlede fakturering(!), da det så ikke vil påvirke opgørelsen ved næste automatiske fakturering. Hvis der laves fakturastatistik, skal den laves om, så rettelserne kommer med. Når den manuelle faktura er dannet, kan den udskrives fra programmet Fakturaudskrivning.

Forklaring af knapper og felter

Til de knapper eller felter, hvor der er behov for forklaring, vil knappens/feltets titel stå først, og derefter en parentes med evt. udfyldt tekst i feltet.

Danne faktura

Illustrationen viser et eksempel på hvordan det kan være udfyldt.

Fakturadato (30092018)

Opret: Angiv fakturadato (format DDMMÅÅÅÅ). Derpå [ENTER].
Obligatorisk.

Afsender (AAPEBAK)

Opret: Angiv kunden. Anvend evt. [F9] (værdiliste). Derpå [ENTER].
Obligatorisk.

Afsnit (B)

Opret: Angiv laboratorieafsnit. Derpå [ENTER].
Obligatorisk.

Regnskabskd (A - Prøver under rammebudget)

Opret: Angiv regnskabskode. Anvend evt. [F9] (værdiliste).
Obligatorisk. Derpå [F4] (Næste blok).

Prøvenr – søg (Ø 000001 18)

Opret: Søg de prøver frem, som skal faktureres manuelt. Der kan søges på prøvetype, prøvenummer eller årstal: Tast [F7] (angiv søgekriterie), angiv søgekriterie fx prøvenummer og tast [F8] (udfør søg). Indsætningspunktet springer til feltet Art.
Obligatorisk.

Art (undersøgelse) (11)

Opret: Undersøgelsen kan ikke ændres. Læg prøven til fakturering med [F12] (valg).
Vil du søge flere prøver frem til fakturering, går du tilbage til prøvenummer-feltet med [F3] (blok før), taster [F7] (angiv søgekriterie), angiv prøvenummer og tast [F8] (udfør søg) og evt. marker dem til fakturering med >tt>[F12] (vælg).

Prøver – faktureret (oversigt nederst)

Opret: Nederste blok er en oversigt over de prøver, der faktureres på kunden. Afslut med at godkende fakturaen med [F10] (acceptér).

Slette en faktura

En manuel faktura kan ikke slettes. Der kan istedet dannes en kreditnota.