KMA-oplysninger
I programmet KMA-oplysninger sættes en række grundlæggende indstillinger for MADS i afdelingen, fx indstillinger vedr. svaropsætning, rekvisitionsregistrering.
Introduktion
I programmet KMA-oplysninger sættes en række grundlæggende indstillinger for MADS i afdelingen, fx indstillinger vedr. svaropsætning, rekvisitionsregistrering og elektronisk rekvisition og svar.
Følgende funktioner aktiveres også fra KMA-oplysninger:
- Angivelse af prøvetype for videresendte prøver samt stempel til originalrekvirenten.
- E-test kan medtages i svar i forskellige former. Markering for disse sker i fanebladet Diverse parametre.
- Ved manuel rekvisition kan MADS automatisk teste for om MDS-koden findes i afdelingens repertoriefil, dvs. om koblingen af materiale, lokalisation og ønsket undersøgelse udføres i netop afdelingens laboratorium.
- Prøvenummer-forslag kan aktiveres, hvis MADS skal forslå næste prøvenummer ved registrering af rekvisition under samme prøvetype.
- Automatisk betaling fra kopisvarmodtager kan aktiveres.
- Protokollen og konverteringsform der følges ved elektronisk rekvisition/svar angives her.
- Angivelse for, om MADS skal håndtere konstruerede cpr-numre som fuldgyldige cpr-numre.
- Mulighed for, at markere i KMA-oplysninger, at der kun kan scannes én kolbekode ad gangen, hvorefter rekvisitionsprogrammet lukkes.
Forklaring af knapper og felter
Til de knapper eller felter, hvor der er behov for forklaring, vil knappens/feltets titel stå først, og derefter en parentes med evt. udfyldt tekst i feltet.
Oprette eller ændre en KMA-oplysning
Illustrationerne viser et eksempel på hvordan det kan være udfyldt.
Fanen Generelt
Navn, Hospital, Adresse (Klinisk mikrobiologisk afdeling – DEMO)
Opret: Opret afdelingens navn og adresse. Oplysningerne anvendes bl.a. i forbindelse med fakturering.
Ændre: Oplysningerne kan ændres.
Fanen Diverse parametre
Bloddyrkning, Materialekode (16), stempelkode (89), std. besvar (J) og Max tid (5,7)
Opret: Ved en samlet besvarelse af afdelingens negative bloddyrkninger i programmet "Besvar negative bloddyrkninger - manuel", angives her materialekoden for bloddyrkninger, stempelkoden for den tekst der skal knyttes til en negativ bloddyrkning og standard besvarelsen ("J" (ja) / "N" (nej)) for om prøven automatisk skal lægges på besvarelseslisten.
Anvendes BacAlert automaten kan MADS medsende den angivne "Max tid" i antal døgn, der bestemmer hvornår en bloddyrkning betragtes som negativ. Max tid kan også bestemmes pr. prøvemateriale (igen KUN BacAlert), hvor andre prøver i automaten har en anden max-tid end bloddyrkninger. På andre bloddyrkningsautomater (end BacAlert) sættes max tid på automaten (eller automatens styrings-pc). For automatisk besvarelse af negative bloddyrkninger via programmet Besvar negative bloddyrkninger - automatisk anvendes opsætningen sat i Bloddyrkning.
Ændre: Oplysningerne kan ændres. Standard Max tid kan ændres. Max tid kan også bestemmes pr. prøvemateriale (igen KUN BacAlert), hvor andre prøver i automaten har en anden max-tid end bloddyrkninger.
Svarkonferering: Scanner anvendes (markering)
Opret: Der kan angives J/N. "J" bevirker, at der i svarkonfereringen åbnes et standardfelt til søgning på prøverne via stregkode. Scanning af ny prøve udløser en besvarelse [F2] (besvar) af den foregående prøve.
Ændre: Angivelsen kan ændres.
Journalskabelon (?, KMA:, KLINIK:, BEH:, #)
Opret: Den skabelon, der angives her, kan kaldes frem i patientjournalen, ved at taste [F12] (valg).
Ændre: Angivelserne kan frit ændres.
Svarudskrivning: Program til svarudskrivning (U), Antal resistenskolonner (2), afdelingsprint (markering)
Opret: Disse parametre sættes op i forhold til valg af layout på papirsvar. Opsættes sammen med MADS-gruppen.
Svaret kan udskrives direkte til kundes printer, hvis afdelingen er i netværk med KMA. Muligheden aktiveres her (markér afdelingsprint), mens angivelsen af kundens printer sker i kundeopsætningen i Kundekartoteket.
Ændre: Angivelserne kan ændres, men det bør gøres i samråd med mads-udviklergruppen.
Dyrkningsprogram: Markering for første species, Identifikation ud fra flagning, Pladeoversigt ved skift af bakterienr., E-test vises i redigeret form
Opret: Markering i øverste felt vil medføre en gul prik () i dyrkningsprogrammets species-blok ud for en bakterien, hvis det er første gang bakterien findes hos patienten i kalenderåret. Markering i "Identifikation ud fra flagning" vil kunne give en gul prik, hvis der efter en given periode skal ske en identifikation af bakterie(-erne) hos patienter med flag. Opsætningen af "Identifikation ud fra flagning" sker i Administration af flag.
Angiv fra valglisten om E-test skal med på svar og i hvilken form:
- E-test medtages ikke på svaret: E-test indgår hverken i papirsvar, Vis svar eller elektronisk svar.
- E-test indgår i skema: E-test vises i papirsvar, Vis svar og elektronisk svar som del af resistensoversigten.
- E-test vises i redigeret form: E-test vises som tekst under resistensoversigten i papirsvar Vis svar og elektroniske svar.
Ændre: Angivelserne kan ændres.
Cpr-nummer opbygning: Fødselsdatoformat (DDMMYY), Antal cifre i kode (4), Moduluscheck (11)
Opret: Feltet anvendes, hvis MADS skal kunne bruges med anden type opbygning af cpr-numre end den danske, fx med færøske P-tal.
Ændre: Angivelserne kan ændres.
Fanen Rekv. Programmer
Forsideindtastning: Reg. af afsender (S)
Opret: Indtastningen her bestemmer hvilken form værdilisten har for afsenderfeltet i forsideindtastningen. "S" vil medføre at søgning på afsender vil ske i kundekartoteket. "N" vil medføre at søgning på afsender vil ske i en særlig kundeoversigt.
Ændre: Indtastningen kan frit ændres.
Forsideindtastning: Max løbenummer ved kontrolrecord (099999)
Opret: Mulighed for at angive højeste ciffer, der kan påføres kontrolrecord. Hvis automatisk omnummerering er slået til for en prøvetype, kan højeste kontrolciffer være 99.999. Automatisk tildelte laboratorienumre kan IKKE påføres kontrolrecord, og begynder derfor (som oftest) ved 100.000.
Ændre: Kan ændres.
Forsideindtastning: Reg. af speciale? (markering)
Opret: Markering medfører at stamspeciale (hvilken sygehusafdeling patienten oprindelig kom fra) vil kunne registreres i programmet Forside.
Ændre: Markeringen kan fjernes eller tilføjes.
Forsideindtastning: Sidste rekvirent? (markering)
Opret: Markering medfører, at sidste patientprøves rekvirent, automatisk indsættes ved indtastning af ny rekvisition for patienten.
Ændre: Markeringen kan fjernes eller tilføjes.
Forsideindtastning: Sidste kopimodtager? (markering)
Opret: Markering medfører, at sidste patientprøves kopisvarmodtager, automatisk indsættes ved indtastning af ny rekvisition for patienten.
Ændre: Markeringen kan fjernes eller tilføjes.
Forsideindtastning: Indikation ud på svar? (markering)
Opret: Markering medfører, at indikation er forkodet til at medtages på svaret. For den enkelte prøve, kan det annulleres i programmet Forside.
Ændre: Markeringen kan fjernes eller tilføjes.
Forsideindtastning: Test på repertoire (markering)
Opret: Markering medfører kontrol i Forsideprogrammet af om koblingen mellem materiale, lokalisation og ønsket undersøgelse (MDS-koden) findes i afdelingens repertoirefil. Dette er også en forudsætning for at en manuelt rekvireret undersøgelse vil kunne besvares korrekt elektronisk.
Ændre: Markeringen kan fjernes eller tilføjes.
Forsideindtastning: Konstrueret cpr.nr. (markering)
Opret: Markering tillader at konstruerede cpr-numre af MADS opfattes på samme måde som valide cpr-numre. Det betyder fx. at konstruerede cpr-numre også kan slås op i amts-registret i registreringsprogrammerne.
Ændre: Markeringen kan fjernes eller tilføjes.
Forsideindtastning: Prøvenr. – forslag (markering)
Opret: Markering gør, at MADS foreslår næste prøvenummer ved registrering af rekvisitioner under samme prøvetype.
Ændre: Markeringen kan fjernes eller tilføjes.
Forsideindtastning: Betaler (markering)
Opret: Markering gør, at kopisvarmodtager default faktureres for prøven.
Ændre: Markeringen kan fjernes eller tilføjes.
Forsideindtastning: Markering for udskudt (markering)
Opret: Markering medfører, at prøven først få status af "i arbejde" et døgn senere.
Ændre: Markeringen kan fjernes eller tilføjes.
Forsideindtastning: 2D scanning (markering)
Opret: Markering gør, at 2D scanning kan anvendes i Forside-programmet.
Ændre: Markeringen kan fjernes eller tilføjes.
Forsideindtastning: Overskriv navn ved 2D scanning (markering)
Opret: Markering gør, at patientnavnet overskrives ved 2D scanning, hvis MADS allerede kender cpr-nummeret.
Ændre: Markeringen kan fjernes eller tilføjes.
Forsideindtastning: Webservice – cpr (markering)
Opret: Markering tilvælger webservice på cpr-numre. Når den er markeret dukker et ekstra felt frem, Kald pr. rekvisition?. Markeres det vil der også ske et kald for alle de cpr-numre, som MADS i forvejen kender, dvs. kontrol på hver eneste cpr-nummer.
Ændre: Markeringen kan fjernes eller tilføjes.
Forsideindtastning: Kobling af rekvisitioner (markering)
Opret: Markering medfører, at MADS spørger om den elektroniske rekvisition skal kobles til en tidligere prøve fra samme patient med samme prøvemateriale og lokalisation.
Ændre: Markeringen kan fjernes eller tilføjes.
Forsideindtastning: Tildel batchnummer? (markering)
Opret: Markering medfører, at MADS tildeler batchnummer til prøver på samme patient fra samme rekvirent på samme prøvemateriale og taget på samme tid.
Ændre: Markeringen kan fjernes eller tilføjes.
Forsideindtastning: Der må kun scannes en kolbe af gangen (markering)
Opret: Markering medfører, at MADS lukker rekvisitionsprogrammet efter scanning af hver kolbekode, således, at der altså kun kan registreres én kolbe ad gangen.
Ændre: Markeringen kan fjernes eller tilføjes.
Installationsoplysninger: Stinavn (\\onerm.dk\nfpdata\Application\MADS)
Opret: Disse bør opsættes i dialog med MADS-gruppen.
Hvis MADS afvikles på en applikationsserver i et Citrix-miljø markeres feltet Mads afvikles på Citrix server. Hvis PATH til eksekverbare filer i MADS ikke er angivet i miljøvariabler, skal stien til filerne angives i "stinavn".
Ændre: Markeringen kan fjernes eller tilføjes.
Fanen SIR-værdier
Værdi for resistens (0 resistent), Værdi for fuld følsom (2 fuldt følsom), Værdi for intermediær 1: (1 Nedsat følsomhed), Værdi for intermediær 2
Opret: Indtast Standardværdierne for SIR, så MADS automatisk finder korrekt tekst for bestemt SIR-tal. Værdi for "resistens" og "fuldt følsom" skal som minimum være udfyldt.
Ændre: Bør ikke ændres så snart første prøve med resistensværdi er gemt.
Fanen elektronisk kom.
Elektronisk dataudveksling: Mapning (Dannet Mapning)
Opret: Valg på listen afgør hvilken konverter, der skal bruges ved omdannelse af elektronisk data til/fra MADS. Sættes op i samråd med MADS-gruppen.
Ændre: Kan ændres.
Elektronisk dataudveksling: Protokol (Edifact og XML)
Opret: Ved listevalg angives den protokol elektroniske rekvisitioner/svar konverteres efter. Udveksles der både til praksis og EPJ-system, vælges "Edifact og XML".
Ændre: Kan ændres.
Elektronisk dataudveksling: Rekvisitionsudskrift (Rekvisitionsseddel - A5 model 3)
Opret: Ved listevalg vælges hvilken type rekvisitionsudskrift, der ønskes.
Ændre: Kan ændres.
Elektronisk dataudveksling: Epj-system (MidtEpj)
Opret: Vælg det EPJ-system egen afdeling er knyttet til. Bruges ved besvarelse.
Ændre: Kan ændres.
Elektronisk dataudveksling: Anvendes identifikationskode? (markering)
Opret: Markering medfører, at der specifikt kan anføres hvilken rekvirentkode (Sorkode, ydernummer eller Sygehusafdeling), der skal angives ved XML svarafgivelse. Den specifikke rekvirentkode vælges ved at markere den relevante ID-kode i kundekartoteket.
Ændre: Kan ændres.
Parametre ved videreforsendelse af rekvisitioner: Prøvetype (O Videresendte prøve), Stempel (165 Prøven videresendt > SSI), Prøvetager (intet anført), Skal prøven afsluttes? (markering), Skal rekvirenten have et svar? (markering)
Opret: Angiv den prøvetype, som videresendte prøver vil påføres automatisk i hent rekvisition.
Angiv det stempler (i eksemplet "165 - prøven videresendt > SSI"), der automatisk skal indgå på svaret til originalrekvirenten.
Prøvetager er eget laboratorium, der skal angives (af hensyn til region syd), for at skelne mellem originalrekvirent og videresender.
Angiv om prøven skal afsluttes når den er videresendt, og om originalrekvirenten i den forbindelse skal have et svar med stemplet anført ovenfor.
Ændre: Indstillingerne kan ændres.
Resistenskode forklaring
Opret: Se forklaringen i boksen over feltet og inde i feltet på illustrationen.
Ændre: Kan ændres.
Laveste landsdækkende version (0050), Dato (16.11.2015), Indtastningsform ved rekv. (markering)
Opret: Vedligeholdelsen af de landsdækkende kodetabeller i MDS-systemet foretages i øjeblikket på KMA, Aarhus Universitetshospital. Versionsnummeret og datoen opdateres automatisk når seneste landsdækkende tabeller importeres.
Ved valg i felt "Indtastningsform ved rekv." vil de første cifre i prøvenummeret opfattes som synonym for serien (prøvetypen) - se også prøvetyper pr. laboratorieafsnit. Det har betydning i programmet Hent rekvisition, hvor markøren stiller sig i prøvenummer-feltet efter rekvisitionsnummeret er søgt frem. Hvis ikke "Indtastningsform ved rekv." er markeret stiller markøren sig i prøvetype-feltet i Hent rekvisition efter rekvisitionsnummeret er søgt frem. Valget afhænger altså om afdelingen har indlagt synonym i prøvenummerets på stregkode-etiketten eller ej.
Ændre: Indtastningsform ved rekv. kan ændres, mens landsdækkende version og dato er oplysninger hentet i forbindelse med import af landsdækkende MDS-tabeller.
Afslut
Opret: Gem oprettelserne i hver blok med [F10](acceptér).
Ændre: Når du er færdig med dine ændringer/rettelser i hver blok trykkes [F10](acceptér), før du går videre til næste blok. Så er ændringerne gemt.
Slette KMA-oplysninger
Da KMA-oplysningerne har reference til mange steder i MADS-applikationen på et helt grundlæggende plan, er det ikke muligt at slette alle KMA-oplysninger.