Introduktion

I programmerne specielle regler og kædning af regler opsættes en række betingelser og forvalg, som gør at en resistensanalyse alligevel kan gå med ud på svaret, selvom udgangspunktet fra gruppemasken og resistensmasken var det modsatte.
Denne manualside dækker altså to programdele under bakteriologiske oplysninger, fordi disse er direkte afhængige af hinanden. I programmet specielle regler oprettes nemlig de regler, der benyttes i kædning af regler.

Forklaring af knapper og felter

Til de knapper eller felter, hvor der er behov for forklaring, vil knappens/feltets titel stå først, og derefter en parentes med evt. udfyldt tekst i feltet.

Oprette (ny) eller ændre specielle regler og kædning af regler

Specielle regler

Regeltype (Rt)

Opret: Søg det antibiotika der under de specielle regler (betingelser) skal med besvarelsen ud. Indtast antibiotikanr. og søg det med [F8] (udfør søg). Gå til næste blok med [F4] (næste blok).
Ændre: Søg det antibiotika der under gældende regler skal med besvarelsen ud. Indtast antibiotikanr. og søg det med [F8] (udfør søg). Gå til næste blok med [F4] (næste blok).

Regelnr. (Nr.)

Opret: Indtast et regelnummer. Der er to cifre til rådighed. Gå til næste blok med [F4](næste blok).
Ændre: Regelnr. kan frit ændres. Gå til næste blok med [F4](næste blok).

Analyse (A.nr.)

Opret: Skal reglen gælde resistens (type A), vælges nummeret for de(n) analyse(r) der skal indgå i reglen. [F9] (værdiliste) viser alle analyser. [ESC] lukker værdilisten.
Spring feltet over og gå til næste blok  [F4](næste blok), hvis reglen i stedet skal gælde en eller flere bakterier.
Ændre: Analysen kan frit ændres, slettes eller tilføjes, men vær opmærksom på at den ikke ødelægger logikken i en kædning, før den slettes eller ændres.

Standardværdi (S)

Opret: Indtast den standardværdi som er betingelsen.
Ændre: Standardværdien kan frit ændres, tilføjes eller slettes, men vær igen opmærksom på logikken i kædningen af reglerne, som den indgår i.

Bakterie (B.nr.)

Opret: Skal reglen gælde for Bakterie (type B), vælges bakterienummeret for de(n) bakterie(r) der skal indgå i reglen. [F9] (værdiliste) viser alle bakterier. [ESC] lukker værdilisten.
Ændre: Bakterien kan frit ændres, slettes eller tilføjes, men vær opmærksom på at den ikke ødelægger logikken i en kædning, før den slettes eller ændres.

Afslut

Opret: Når værdierne er indtastet trykkes [F10] (acceptér), hvorved reglen er oprettet.
Ændre: Når du er færdig med dine rettelser trykkes [F10] (acceptér). Så er ændringerne gemt.

Kædning af regler

Antibiotika (Anti)

Opret: Søg det antibiotika der under de specielle regler (betingelser) skal med besvarelsen ud. Indtast antibiotikanr. og søg det med [F8] (udfør søg). Gå til næste blok med [F4] (næste blok).
Ændre: Søg det antibiotika der under gældende regler skal med besvarelsen ud. Indtast antibiotikanr. og søg det med [F8] (udfør søg). Gå til næste blok med [F4] (næste blok).

Materiale (Mat)

Opret: Indtast koden for den materialegruppe, som kædningen af regler skal virke på. Der kan angives flere materialegrupper, men kædningen skal opbygges separat for hver eneste materialegruppe. Gå til næste blok med [F4] (næste blok).
Ændre: Materialegruppen (og dermed kædningen kan slettes). Ændres materialet, skal hele kædningen genopbygges på ny. Gå til næste blok med [F4] (næste blok).

Regel (R)

Opret: Indtast regeltype (A eller B) for den første betingelse, dvs. på det øverste (1.) niveau.
Ændre: Det er muligt at ændre reglen og dermed regeltypen på alle niveauer.

Regel (Rnr.)

Opret: Indtast regelnr. for den første betingelse.
Ændre: Regelnr. kan ændres, hvis det er en anden regel, der skal gælde på dette niveau.

Sand-Falsk (sand-falsk)

Opret: [J](ja) i feltet Sand eller Falsk medfører at analysen går med svaret ud, når reglen er henholdsvis opfyldt eller ej. Blankt i feltet Sandt eller falsk medfører at næste regel (på næste niveau) i kæden testes, Sandt i den øvre del på næste niveau og Falsk i den nedre del på næste niveau. Der kan kun kædes regler i ét spor, altså ikke flere samtidige kæder for et antibiotika. Gå til næste kædeniveau (regel) med [F4](næste blok).
Ændre: Be- eller afkræftelsen kan frit ændres eller slettes. Gå til næste kædeniveau (regel) med [F4](næste blok).

2.-4. Niveau (2.-4. Niveau)

Opret: Udfyldes som beskrevet lige ovenfor. Der kan kun testes på fire niveauer, OG kun én kædning (et "spor") er mulig - se illustration af tilladt og IKKE-tilladt kædning.
Ændre: Ændres som beskrevet lige ovenfor. 

Tilladt kædning:

IKKE tilladt kædning:

Afslut

Opret: Når værdierne er indtastet trykkes [F10](acceptér), hvorved resistensreglen er oprettet.
Ændre: Når du er færdig med dine rettelser trykkes [F10](acceptér). Så er ændringerne gemt.

Slette en speciel regel eller kædning af regler

Det er muligt at slette en speciel regel med [SHIFT + F6](slet record), men spørg evt. din systemansvarlige først. En kædning af regler slettes hvis man sletter det materiale, der betinger kædningen.