Introduktion

I programmet Gruppemaske kan du:

  1. Oprette og vedligeholde bakteriegrupper,
  2. Angive tilknyttet forgæringsplade,
  3. Angive foretrukne resistensplader (pr. Prøvematerialegruppe) ved både 1.,2. og 3. aflæsning,
  4. Definere forventede resistensmønstre,
  5. Foreslå tolkning på baggrund af zoneaflæsning/E-test værdi
  6. og fastsætte hvilke antibiotika, der (som standard) skal med i besvarelser.

Tilknyttede forgærings- eller resistensplader bevirker henholdsvis, at genvejene [ALT + f] og [ALT + u] i programmet Dyrkning automatisk leder direkte til pladerne ved bakterier i gruppen. 

I denne pdf, kan du se et eksempel på brugen af funktionen i MADS.

Eksempel på gruppemaske (pdf, åbner i nyt vindue)

 

Forklaring af knapper og felter

Til de knapper eller felter, hvor der er behov for forklaring, vil knappens/feltets titel stå først, og derefter en parentes med evt. udfyldt tekst i feltet.

Oprette eller ændre en gruppemaske

Illustrationen viser et eksempel på hvordan det kan være udfyldt.

Gruppe (HG)

Opret: Indtast en selvvalgt 2-cifret alfanumerisk (tal eller bogstaver) kode for bakterie-hovedgruppe. MADS har ikke en standardinddeling af Gruppemasker, så det kan tilrådes at man selv vælger et system for bakterie-hovedgrupper eller indpasser bakterie-hovedgruppen efter allerede oprettede gruppemasker (Koder → Laboratoriet → Bakterier → Gruppemaske → [F8] (udfør søg) → [PIL NED] for at se hvilke gruppemasker, der er oprettet).
Ændre: Gruppemaskens hovedgruppekode kan kun ændres, hvis der ikke er knyttet bakterier til gruppemasken. Bakterier knyttet til gruppen findes i 3. blok, der altså kun er en oversigt. Tast [F3] (forrige blok) én gang eller [F4] (næste blok) to gange for at se bakterieoversigten. Søge en bestemt gruppemaske, du vil foretage ændringer i, ved følgende tastkombination [F7] (angiv forespørgsel) → [kode for hovedgruppe] → [kode for undergruppe] → [F8] (udfør søg). Det er muligt at se alle bakterier ved at taste [F5] (blokmenu) og vælge "Totaloversigt over bakterier".

Undergruppe (UG)

Opret: Indtast en selvvalgt 2-cifret alfanumerisk kode for bakterie-undergruppe.
Ændre: Gruppemaskens undergruppekode kan kun ændres, hvis der ikke er knyttet bakterier til gruppemasken.

Analysegruppe (A)

Opret: Angiv om analysegruppen du vil tilrette gælder resistenser (dermed "R") eller E-test (dermed "Y").
Ændre: Analysegruppe kan enten være R eller Y.

Tekst (Tekst)

Opret: Indtast din betegnelse for gruppemasken.
Ændre: Gruppemaskens betegnelse kan frit ændres.

Forgæringsplade (FP)

Opret: Indtast evt. forgæringsplade. [F9] (værdiliste) viser valgmulighederne. [ESC] lukker værdilisten. Angivelsen af forgæringsplade medfører, at man går direkte til den valgte forgæringsplade i dyrkningsprogrammet med tastaturgenvejen [ALT + f]. Tast [F10] (acceptér) for at gemme ændringer i denne blok, og derpå klik på knappen tilknyt Plader (for at oprette genvej til særlige plader) eller [F4] (næste blok) for at gå til blok Masker & standardværdier pr. bakteriegruppe.
Ændre: Forgæringspladen kan frit ændres eller slettes. 

Tilknyt Plader (Laboratorieafsnit)

Opret: Ved klik på knappen åbnes et nyt billede. Vælg det/de laboratorieafsnit opsætningen skal gælde for. [F9] (værdiliste) viser valgmulighederne. [ESC] lukker værdilisten. Tast [F4](næste blok) for at gå til næste blok.
Ændre: Laboratorieafsnit kan ændres, tilføjes eller fjernes i relation til opsætningen.

Materialegruppe - Primær plade - Sekundær plade – Forgæringsplade

(16 (Blod) - 47 Gr. neg. Nr 1 MH - 48 Gr. neg. Nr 2 MH)

Opret: For den markerede materialegruppe (16 (Blod)) kan indsættes den primære resistensplade (47 (Gr. neg. Nr 1 MH)), som skal knyttes til en bestemt materialegruppe (fx "Blod") første gang man i Dyrkningsprogrammet skal angive resistensmønster for en bakterie tilhørende denne gruppe (16 01 (G- st. tilh. entero. (Esch.gr.Ampi 2)) ved tastaturgenvejen [ALT + u]. Her har man altså registreret en E.coli i blod i Dyrkningsprogrammet vil [ALT + u] derefter første gang ledes direkte til resistensplade 47 (Gr. neg. Nr 1 MH), så resistenser kan registreres. Næste gang man for samme E.coli i blod trykker [ALT + u] ledes man direkte til 48 (Gr. neg Nr 2 MH). Endelig kan man i kolonnen Forgæringsrække angive en særlig forgæringsrække, som [ALT + f] skal lede til, hvis den er anderledes en den primære forgæringsrække.
Ændre: Pladerne kan frit ændres eller slettes.  Tast [F10] (acceptér) for at gemme ændringer i denne blok, og derpå [F11] (exit) for at gå tilbage til Maske & standardværdier pr. bakteriegruppe.

Feltet Masker & standardværdier pr. bakteriegruppe

Analyse (Ana)

Opret: Systemet indsætter automatisk standardkoder for resistensmønstre/E-test og svarudskrivning for den nyoprettede bakteriegruppe. De er først synlige, når du søger den igen ved tastkombinationen: [F7] (angiv forespørgsel) › [kode for hovedgruppe] › [kode for undergruppe] › [F8] (udfør søg). Slet de unødvendige resistensmønstre med [SHIFT + F6] (slet record) eller tilføj manglende med [F6] (ny record). Brug evt. [F9] (værdiliste) for at se koder for alle resistensanalyser. [ESC] lukker værdilisten.
Ændre: De enkelte resistensanalyser/E-test kan fjernes med [SHIFT + F6] (slet record) eller tilføjes med F6] (ny record). Brug evt. [F9] (værdiliste) for at se koder for alle resistensanalyser. [ESC] lukker værdilisten.

Med på svar (M)

Opret: Bekræft [J] (ja) eller afkræft [N] (nej) om resistensanalysen skal være forkodet til at gå med ud på svar.  Bemærk, at for nyoprettede under-gruppemasker, indsætter systemet automatisk [N] (nej) her. Det afhænger af, om (hoved-)gruppen har oprettet en basal undergruppe eller ej. 
Ændre: Feltet kan ændres fra [J] (ja) til [N] (nej) eller omvendt.

Standardværdi (S)

Opret: Indtast standardværdi for følsomhed. Brug evt. [F9] (værdiliste) for at se koder for følsomhed. [ESC]> lukker værdilisten. Den angivne standardværdi vil stå på resistensrækken som forkodet forslag. Angives et "?" eller "-" vil der ikke angives en SIR-værdi på svaret, selvom den er sat til at gå med ud på svar.
Ændre: Standardværdien for følsomhed kan ændres. Brug evt. [F9] (værdiliste) for at se koder for følsomhed. [ESC] lukker værdilisten.

Fuldt følsom (Gf)

Opret: For Resistenser: Indtast evt. den øvre grænseværdi. Zoner med denne eller højere værdi vil konverteres til S (sensitiv) i dyrkningsprogrammet, hvis de tastes ind på resistensanalysen. Zonestørrelser mellem denne øvre grænseværdi og den nedre grænseværdi vil konverteres til I (intermediær).

For E-test: Angivne eller lavere værdier (altså modsat resistenser) tolkes til "Fuldt følsom".
Ændre: Den øvre grænseværdi kan tilføjes, ændres eller slettes.

Resistent (Gr)

Opret: For Resistenser: Indtast evt. den nedre grænseværdi. Zoner med denne eller lavere værdi vil konverteres til R (resistent) i dyrkningsprogrammet, hvis de tastes ind på resistensanalysen.
For E-test: Angivne eller højere værdier (altså modsat resistenser) tolkes til "Resistent". Værdier mellem denne øvre og nedre grænse tolkes til "Intermediær".
Ændre: Den nedre grænseværdi kan tilføjes, ændres eller slettes.

Intermediær (Gi)

Opret: For Resistenser: Indtast evt. intermediær værdi. Zoner mellem den nedre grænse og angivne værdi vil konverteres til 1. intermediære SIR i dyrkningsprogrammet, hvis de tastes ind på resistensanalysen. Zoner efter angive grænse og op til øvre grænse vil konverteres til 2. intermediære SIR.
For E-test: Indsæt evt. intermediær værdi. Værdier mellem den øvre grænse og angivne værdi vil tolkes som 1. intermedær tolkning, Værdier efter angivne grænse og ned til nedre grænse tolkes som 2. intermedær tolkning.
Ændre: Intermediær værdi kan tilføjes, ændres eller slettes.

Afslut

Opret: Når værdierne er indtastet trykkes [F10] (acceptér), hvorved standardkoder for resistensmønstre og svarudskrivning er oprettet.
Ændre: Når du er færdig med dine rettelser trykkes [F10] (acceptér). Så er ændringerne gemt.

Slette en gruppemaske

Hvis der er knyttet bakterier eller pladeopsætning til gruppemasken  kan den ikke slettes. Find gruppemasken og tast [F5] (blokmenu) og vælge "Bakterieoversigt". Spørg evt. din systemansvarlige.