Udsåningsregler
Vejledning i opsætning af udsåningsregler og forudsætningerne for, at reglerne virker.
Introduktion
Nedenstående er en vejledning i opsætning af udsåningsregler og forudsætningerne for, at reglerne virker.
Analyseinterface
Med hjælp fra MADS-gruppen skal Analyseinterface for Udsåningsrobotten opsættes.
Materialegrupper
Oprette Materialegrupper (MADS menu: Koder -> Lokal prøvebetegnelse -> Udsåningsplader/materialegrp -> knappen "Materialegrupper").
Materialegrupper er ikke et krav for oprettelse af udsåningsregler, men hvis en materialegruppe skal anvendes i udsåningsregler, skal den først oprettes i ovenstående billede. Teksten i feltet ”Tekst” er dét, som vises i udsåningsregler.
Materialegrupper er en praktisk måde at samle forskellige prøvematerialer, der alle skal udsås på samme plade, fremfor i udsåningsregler at skulle angive alle relevante prøvematerialer.
Blokken Prøvemateriale er kun visning af, om prøvematerialer er knyttet til gruppen.
Prøvematerialer
Knytte prøvematerialer til materialegruppen (MADS menu: Koder -> Lokal prøvebetegnelse -> Prøvemateriale).
Når en materialegruppe er oprettet, kan et prøvemateriale knyttes til materialegruppen i opsætning af prøvematerialet i feltet "Udsåningsgruppe". [F9] (værdiliste) viser de oprettede materialegrupper. OBS! Det er lidt misvisende, at materialegruppen betegnes 'udsåningsgruppe', da det fejlagtigt kan forveksles med de udsåningsgrupper, som oprettes i udsåningsregler. Hav blot dette in mente.
Efterfølgende vil prøvematerialerne blive vist i Materialegrupperne:
Anatomigrupper
Oprette Anatomigrupper (MADS menu: Koder -> Lokal prøvebetegnelse -> Anatomisk lok.).
Anatomigrupper er heller ikke et krav for oprettelse af udsåningsregler, men hvis en anatomigruppe skal anvendes i udsåningsregler, skal den først oprettes i ovenstående billede. Anatomigrupper oprettes i blokken nederst til højre, og kan derefter knyttes til de enkelte anatomiske lokalisationer.
Anatomigrupper er en praktisk måde at samle forskellige anatomiske lokalisationer, der alle skal udsås på samme plade, fremfor i udsåningsregler at skulle angive alle relevante anatomiske lokalisationer.
Udsåningsplader
Oprettelse af udsåningsplader (MADS menu: Koder -> Lokal prøvebetegnelse -> Udsåningsplader/materialegrp -> knappen Udsåningsplader).
Ny plade ([SHIFT + F6]) skal have
- ”kode” (unik, max 2 cifre)
- ”beskrivelse” (den tekst, der vises i udsåningsregler)
- ”Kode i robotten” (dén kode robotten har for pladen)
og gemmes med [F10].
Udsåningsregler
Oprettelse af udsåningsregler (MADS menu: Koder -> Laboratoriet -> Bakterier -> Udsåningsregler).
Udsåningsregler laves pr. undersøgelse!
- Markér undersøgelse.
- Opret en udsåningsgruppe. Angiv et gruppetal (i markeringen i eksemplet ovenfor '2.2'), en beskrivelse (i eksemplet ovenfor 'Pod hud øre + øje') og en prioritet (i eksemplet ovenfor '0'). OBS! Når Udsåningsgruppen er gemt, kan gruppetallet ikke ændres, men beskrivelsen og prioriteten kan. Gruppetal fungerer som underprioritet til udsåningsgrupper med samme prioritet. I eksemplet ovenfor vil det betyde, at MADS tester udsåningsgruppen "2.1 - Podning hud anus, perianalt mm - 0" før udsåningsgruppe "2.2 - Pod hud øre + øje - 0", men til gengæld testes "2.0 – Podning standard – 1" til sidst.
- Angiv de yderligere begrænsninger i de 6 blokke i nederste højre del af billedet. Man kan KUN benytter de 3 til venstre (i blå ramme) eller de 3 til højre (i rød ramme), ikke både felter i venstre eller højre ramme.
Benyttes ”Materialegrupper” (udsåningsgrupper) angiver man at reglen skal gælde for specifik materialegruppe, dertil evt. kun specifik anatomigruppe og dertil evt. kun specifikke anatomiske lokalisationer.
Benyttes i stedet specifikke prøvematerialer gælder reglen kun for de prøvematerialer, dertil evt. kun for specifikke anatomigrupper og dertil evt. kun specifikke anatomiske lokalisationer.
I eksemplet vil udsåningsgruppen ”Pod hud øre + øje” fungere for bl.a. prøvematerialerne ”340 Hud-Podning”, ”419 Pustel-podning”, ”474 Furunkel podning” mm, men kun hvis prøven tillige er fra ”49 Øje”, ”145 Øre (Ydre)” mm. - Angiv de Udsåningsplader, som skal anvendes for den markerede Udsåningsgruppe. I eksemplet skal pladerne ”1 5% blodplade”, ”2 RES med blod”, ”4 Chromplade” og ”5 Chokolade” anvendes ved prøver der hører til udsåningsgruppe ”Pod hud øre + øje”.
- Der kan angives yderligere betingelser via knappen ”Betingelser” pr. udsåningsplade (!):
De yderligere betingelser kan være specifikke rekvirenter, Kundetyper (hospital/praksis, specialpraksis etc.) eller patientens alder (i dage). Er der angivet betingelser på en plade, vil der være en rød prik ud for pladen i udsåningsregler.
Hent rekvisition
Oplysninger om udsåning ved prøvemodtagelse (MADS menu: Modtagelse -> Elektronisk rekvisition-> Hent rekvisition).
Pladeoplysningerne dannes, når rekvisitionen hentes ind. Det er muligt at tilføje plader (knappen ”9 Plader”). Pladerne kan også markeres for ikke at skulle sås ud i udsåningsrobotten.
Dyrkning
Oplysninger om udsåning i Dyrkning (MADS menu: Laboratorium -> Dyrkning og resistens -> Dyrkning).
Er knappen '4. Plader' markeret med en rød kant, er der ved modtagelsen indsat hvilke plader, der udsås på.