Positive prøver

*-mark

Bruges til at markere, at der alene skal søges blandt positive prøver.

Rel.mgd

Begrænser udtræk til prøver med den angivne relative mængde. Værdiliste [F9] (liste) findes.

Abs

Der kan IKKE laves afgrænsning på absolut mængde. Eksporteres udtrækket i en kommasepareret fil, medtages mængdeangivelserne dog.

Kolber

Begrænser udtrækket til 1/1 eller 1/2 eller 1/3 eller2/2 (osv.) kolber.

Resistens undersøgelse?

Afkryds, hvis du kun vil have de positive prøver, hvor en species har fået foretaget resistensundersøgelse. 

Kun første isolat pr. patient?

Afkryds, hvis du kun vil have første isolat pr. patient. Muligheden er kun tilstede, ved udtræksmodellen "Speciesliste" (og "Alle positive dyrkningsprøver" ved afgrænsning af "Positive prøver - Labdata").

Vindue

Indsæt antal dage en episode udgør. Når der er markeret, at kun første isolat skal medtages, kan du samtidig angive hvor mange dage (i episodevinduet) der skal gå før en ny episodes første isolat skal medtages. Bemærk at antallet af dage i en episode gælder fra sidste dag isolatet findes til næste dag det genfindes. Skriver du fx. "30" i vinduet, og der hos patienten findes samme isolat med 29 dages mellemrum 3 gang i træk, vil kun det første af disse 3 medtages i udtrækket.

Kundegruppe

Felterne for afgrænsning på kundegrupper svarer til felterne Kundetype, Hospital, Intern afdeling, Speciale og Sengeafsnit i MADS' Kunder. For Kundetype og Hospital findes der værdiliste [F9] (liste).

CPR-nr.-liste

Cpr. nr.

Indtast de ønskede fuldgyldige cpr-numre.

Periode

Angiv for hvilken periode den enkelte patients prøvesvar skal hentes.

Hent cpr-numre fra tekstfil

Henter cpr-numre gemt i en tekstfil (.txt). Cpr-numrene skal være linjeadskilte og hvert nummer skrevet uden bindestreg/mellemrum mellem dato og kode.

Hent cpr-numre fra udtrukket job

Henter cpr-numre fra et andet statistikudtræk. Tryk på knappen, indtast jobnummer og underjobnummer i de første felter, derpå [F8] (Udfør søg) og endelig [F10] (Acceptér).

Hent Cpr-numre fra afsnit

Knappen giver direkte adgang til en værdiliste.

Hent cpr-numre udfra flagning

Knappen leder til en oversigt over flag. Ved at markere et af flagene og klikke på "udtræk", hentes alle cpr-numre, der har haft laget knyttet til sig i udtræksperioden.

Hent cpr-numre udfra CF-nummer

Henter alle cpr-numre, der i udtræksperioden har haft et CF-nummer knyttet til sig.

Slet CPR-listen

Sletter alle angivne cpr-numre fra listen (ikke fra databasen, men blot fra udtrækslisten ovenfor!).

Afsenderliste

Afsender

Indtast koden for den afsender, der skal findes records fra. Tast [ENTER] eller [PIL NED] for at tilføje flere afsendere. [F9] (liste) bringer dig over i kundekartoteket, hvor du kan søge afsender(-kunden) frem og vælge den med [F12] (valg).

Kundetype Intern afd. Afsnit og Hospital Speciale

Oplysningsfelter. Der kan ikke tastes noget ind i dem.

Alle prøver på patienten, hvor der fra nedenstående rekvirenter er fremsendt prøver i perioden?

For Udtræksmodellen "Afsenderliste" (og KUN den model) er det også muligt at angive, at udtrækket samtidig skal indeholde alle øvrige hospitalsprøver (fra alle andre afdelinger) på patienten i samme periode.

Prøvemateriale

Udtrækket begrænses til de records med de(n) prøvemateriale(r), der lægges ind her.  Værdiliste [F9] (liste) findes.

Anatomisk lokalisation

Udtrækket begrænses til de records med de(n) anatomisk(e) lokalisatione(r), der lægges ind her.  Værdiliste [F9] (liste) findes.

Prøvenummerliste

Prøvenr.

Udtrækket begrænses til de records med de(n) prøvenummer(prøvenumre), der lægges ind her. Næste prøvenummer lægges ind længere nede efter [ENTER] eller [PIL NED].

Hent prøvenumre fra tekstfil

Prøvenumrene skal være linjeadskilte og hvert nummer skrevet med type første og prøvenummer dernæst, fx P0312345.

Enkeltanalyser

Analyse 1.kolonne

Vælg analysegruppe. Værdiliste [F9] (liste) findes.

Analyse 2.kolonne

Vælg analysen, som udtrækket skal begrænses til. Værdiliste [F9] (liste) findes.

Resultat

Vælg analyseresultat, hvis der kun er analyser med et bestemt resultat, der ønskes i udtrækket. Værdiliste [F9] (liste) findes.

M

Modifikationstegn (>,<,=) skal indsættes, hvis analyseresultat-værdien skal indgå som begrænsende parameter i udtrækket. Værdiliste [F9] (liste) findes.

Værdi

Resultat-værdi.

Stempler

Udtrækket begrænses til de prøver, hvorpå de(t) angivne stempel/stempler er lagt på. Værdiliste [F9] (liste) findes.

Ønsket undersøgelse

Undersøgelse

Udtrækket begrænses til de prøver, der ønskes de(n) angivne undersøgelse(r) på.

Tolkning

Undersøgelse skal være angivet. Udtrækket begrænses til de prøver, hvor et svar på en analyseundersøgelse er angivet med den angivne tolkning. Værdiliste [F9] (liste) findes SÅFREMT der i Analysemasker er angivet tolkninger for undersøgelsen.

I Udtræksmodellen Liste over undersøgelsestyper er der en særlig mulighed i afgrænsningen af undersøgelser. Her kan afgrænses på de undersøgelser, hvor der er et særligt udfald af en analyse.
I eksemplet er vist, at man kun ønsker de prøver, hvor der er undersøgt for Clostridium difficile DNA/RNA OG specifikke toxiner er påvist.

Species

Nr.

Angiv et unikt nummer (fx "1" for den første bakterie, "2" for næste osv.), der knytter evt. resistensmønster til den enkelte bakterie.

Bak.

Udtrækket begrænses til prøver med de(n) bakterie(r), som angives her. Værdiliste [F9] (liste) findes, og der kan vælges flere bakterier på én gang fra den:

Rel.mgd

Udtrækket begrænses til prøver med bakterien i netop den angive relative mængde.

Abs

Der kan IKKE laves afgrænsning på absolut mængde. Eksporteres udtrækket i en kommasepareret fil, medtages mængdeangivelserne dog.

Kolber

Udtrække begrænses yderligere til (blod-)prøver med bakterien i 1/1 eller 1/2 eller 2/2 (osv.) kolber.

I fryser

Udtrækket Begrænses til bakterie, som befinder sig i fryser(-kartoteket).

Analyse

(nedre blok) For hver bakterie kan angives, om der skal findes prøver, hvor en bestemt resistens og/eller forgæring er tilstede. Angiv antibiotika og husk at angive SIR-værdi. Værdiliste [F9] (liste) findes.
Bemærk: Tolkningen (SIR eller resultatværdi) er styrende. Søger du bakterier som er testet mod forskellige antibiotika med samme SIR, fx. E.coli hvor Cipro eller Ampi er 0 (resistent), tælles bakterien kun hvor begge er opfyldt. Derfor skal bakterien angives første gang ("Nr." = 1) ved søgning på dem, som er 0 til Cipro og en gang mere ("Nr." = 2) for 0 til Ampi. Anderledes er det med søgning på alle følsomheder for samme antibiotika. Her kan bakterien skrives én gang, mens alle SIR skal nævnes på hver sin linje i Resistens-blokken.

SIR

(nedre blok) Hvis en analyse angives SKAL tolkning (SIR eller resultatværdi) angives.

Registreret?

(nedre blok) Anvender afdelingen resistens-regler, kan udtrækket her begrænses til de prøver, hvor en resistens faktisk er testet på bakterien. Skriv da JA. Står den blank, vil alle species med denne resistens uanset test, findes.

Kun første isolat pr. patient?

Afkryds, hvis du kun vil have første isolat pr. patient. Muligheden er kun tilstede, ved udtræksmodellen "Speciesliste" (og "Alle positive dyrkningsprøver" ved afgrænsning af "Positive prøver - Labdata" - se ovenfor).

Vindue

Indsæt antal dage en episode udgør. Når der er markeret, at kun første isolat skal medtages, kan du samtidig angive hvor mange dage (i episodevinduet) der skal gå før en ny episodes første isolat skal medtages. Bemærk at antallet af dage i en episode gælder fra sidste dag isolatet findes til næste dag det genfindes. Skriver du fx. "15" i vinduet, og der hos patienten findes samme isolat med 14 dages mellemrum 3 gang i træk, vil kun det første af disse 3 medtages i udtrækket.

Projekt

Projekt

Udtrækket begrænses til de prøver, der indgår i de anførte projekter. Værdiliste [F9] (liste) findes.

Resistensanalyser

Analyse

Udtrækket begrænses til de prøver, hvor de(n) angivne resistensmåling er udført på prøven.  Værdiliste [F9] (liste) findes. Det forudsætter ikke, at Afgrænsningsparametret Species er anvendt, men hvis Species er afgrænset, kan det kombineres.

SIR

SIR-værdi skal angives. Hvis flere SIR-værdier for samme antibiotika skal angives, skrives antibiotika'et på flere rækker.

Mængde

Første felt: Operator indtastes (">", "<" eller "=")
Andet felt: Mængde/Zonestørrelsen. Feltet kan anvendes alene (mængde)eller som supplement til SIR (zonestørrelse). Du vil så findes de prøver eller species, hvor zone eller mængde for den valgte analyse er større end (>), mindre end (<) eller lig med (=) den angivne størrelse.
Det er også muligt at søge på udvalgte E-tests.

Diverse kriterier

Afsnit

Udtrækket begrænses til angivne Laboratorieafsnit. Værdiliste [F9] (liste) findes.

Kategori

Udtrækket begrænses til angivne Prøvekategori. Værdiliste [F9] (liste) findes.

Status

Udtrækket begrænses til prøver med angivet status (fx. modtaget, i arbejde, udskrevet, godkendt læge etc.). Værdiliste [F9] (liste) findes.

Aldersbegrænsning

Fra - Til

Bemærk at alder angives i dage. Udtrækket begrænses til de personer der har alderen i dage fra og med dagen i første kolonne til og med dagen i anden kolonne. Husk medregning af skudår!

Køn

K (kvinde), M (mand) A (andet).

Prøvetyper

Prøvetyper

Udtrækket begrænses til prøver, der er tilskrevet de anførte prøvetyper. Værdiliste [F9] (liste) findes. Der kan være meget fornuft i at lægge begrænsning ind hér også. Det gør store udtræk noget hurtigere.

Mikroskopi

Bakterie/gærsvampe

Udtrækket begrænses til prøver, hvor der ved mikroskopi er fundet en af de angivne bakterier/svampe/parasitter. Værdiliste [F9] (liste) findes.

Mængde

Udtrækket begrænses til prøver, hvor der ved mikroskopi er fundet bakterien/svampe/parasit i angivet mængde.