Introduktion

Programmet Automatisk rekvisition adskiller sig fra Hent rekvisition ved, at elektroniske rekvisitioner kan nummereres og godkendes automatisk umiddelbart efter scanning af stregkoden, hvis den elektroniske rekvisition er uden (formelle) fejl. I Automatisk rekvisition kan man kun hente og godkende én prøvetype af gangen. Der skal altså for-vælges, at man nu vil scanne og godkende fx B-prøver.
I Prøvetyper pr. laboratorieafsnit angives der for prøvetypen, om der kan anvendes automatisk nummerering via dette program. For prøvetypen vælges desuden hvilke kombinationer af ønsket undersøgelse og prøvemateriale samt NPU-koder, der skal kunne nummereres og modtages automatisk.
Herunder beskrives først den opsætning, der skal til, for at få automatisk rekvisition til at fungere. Dernæst beskrives brugen af automatisk rekvisition. Mange af mulighederne i Automatisk rekvisition ligner dem i Hent rekvisition, som der hermed henvises til.

Opsætning af prøvetype, MDS-kode og NPU-kode til automatisk modtagelse og nummerering

  1. I Prøvetyper pr. laboratorieafsnit markeres den relevante prøvetype.
  2. Fra kolonnen Automatisk løbenr. vælges "Hent rekvisition".
  3. Mens den relevante prøvetype er markeret klikker du på knappen Tilknyt elektroniske undersøgelser, der skal hentes automatisk.
  4. Stil markøren i kolonnen Undersøgelse. Tryk [F9] (værdiliste) for at se de undersøgelser, der ligger i et af afdelingens repertoirer til elektronisk rekvirering. Vælg undersøgelsen fra listen.
  5. Herfter vælges et af de prøvematerialer, der er koblet til den valgte undersøgelse i et af afdelingens repertoirer - se herunder.
  6. Flyt markøren over i kolonnen Materiale.
  7. Tryk [F9] (værdiliste) for at se de materialer, der er koblet til den valgte undersøgelse i et af afdelingens repertoirer.
  8. Vælg det relevante materiale. Du har nu den første kombination af undersøgelse og materiale, der automatisk kan modtages og nummereres.
  9. Fortsæt med næste kombination, som I ønsker at modtage og nummerere automatisk.
  10. Flyt markøren ned i kolonnen Iupackode.
  11. Tryk [F9] (værdiliste) for at se de NPU-koder, der er koblet til en MDS-kode i listen med det (MADS) landsdækkende repertoire.
  12. Vælg den NPU-kode, I ønsker skal kunne modtages og nummereres automatisk. Finder du ikke den rigtige NPU-kode, skal den sættes op i MDS-koder.
  13. Fortsæt på samme måde med næste NPU-kode, som I ønsker at modtage og nummerere automatisk.
  14. Når du har lukket vinduet med de tilknyttede undersøgelser og NPU-koder, skal du huske, mens prøvetypen er markeret, at sætte flueben i feltet "Etiketter udskrives automatisk?", da I så får udskrevet prøvenummer fra labelprinteren med det samme i den form og det antal I har angivet lige ovenfor.
  15. Det sidste, der skal forberedes er, at labelprinteren skal knyttes til den PC, hvorfra du modtager rekvisitionerne.
    Åbn Etiketteprinter og angiv printerens placering. Hvad enten printeren er i netværk (som i illustrationen) eller lokal (fx i PC'ens USB-stik), så skal printeren angives i første kolonne Printernavn.
    Printertype skal blot stå til Labelprinter.
    I Placering kan frit angives en beskrivelse af, hvor printeren er placeret.
    I sidste kolonne Navn på arbejdsstation angives PC'ens navn.

Automatisk nummerering og godkendelse

  1. Vælg prøvetype.
    Scan rekvisitionsnummer.
    Hvis prøven er uden (formelle) fejl, vil der blive tildelt prøvenummer og rekvisitionen godkendes. Ellers rettes fejlene, og der tastes da [F2] (godkend/besvar) for godkendelse.
    Scan nyt rekvisitionsnummer eller vælg ny prøvetype, og fortsæt som ovenfor.