Introduktion

I programmet Registrere i fryser kan du til enhver tid registrere en bakterie i en fryser. Du undgår herved at skulle ind på prøven i Dyrknings-programmet, for at lave registreringen.

Registrere bakterie i fryserkartotek

Fryserkasser

Marker med [PIL OP/NED] hvilken fryserkasse bakterien skal registreres i. Vælg kassen med [F12] (valg).

Søg prøvenummer

Prøven, hvori bakterien er, søges frem (i eksemplet "T 05000200"). Indtast prøvenummer i felterne "Prv Nr" og "Type" og tryk [F8] (udfør søg).

Marker bakterie og position

Markér på listen til højre (i eksemplet "1 G- stav tilh. entero.") den bakterie, der skal registreres.
Dobbeltklik på den position, hvor bakterien skal registreres (i eksemplet "68").

Se bakterien i fryseren

Når musen føres over en position (i eksemplet "68") med en registreret bakterie, vises prøvenummer og bakterie i et felt nederst til højre.

Slette bakterieregistrering

Bakterieregistrering i fryser slettes i programmet Flyt prøver i fryser.