I programmet Antibiotikagrupper opretter man en overordnet "svar-gruppe" pr. antibiotika, og tilknytter (mapping) de forskellige varianter af samme antibiotika.

Introduktion

I programmet Antibiotikagrupper opretter man en overordnet "svar-gruppe" pr. antibiotika, og tilknytter (mapping) de forskellige varianter af samme antibiotika. Herved sikrer man sig, at varianter af samme antibiotika ikke svares ud flere gang på samme prøve. Det er dog samtidig vigtigt, at varianterne har samme sorteringsnummer i Analysesortering.

Forklaring af knapper og felter

Til de knapper eller felter, hvor der er behov for forklaring, vil knappens/feltets titel stå først, og derefter en parentes med evt. udfyldt tekst i feltet.

Oprette eller ændre en antibiotikagruppe

Gruppe (R)

Opret: Feltet udfyldes med bogstavet for den analysegruppe, antibiotikagruppen skal tilhøre, dvs. R eller Y. Der kan altså ikke laves en antibiotikagruppe, som indeholder både resistens og E-test. Obligatorisk. Max. længde: 1 karakterer.
Ændre: I feltet søges den analysegruppe, analysen tilhører. Brug tastaturrækkefølgen [F7](angiv forespørgsel) - [Analysegruppens initial] - [F8](udfør søg). [F9](værdiliste) viser en liste med de faste analysegrupper. Da analysen er defineret ved kombinationen af analysegr. og analysenr., kan analysen ikke ændre tilhørsforhold til en analysegruppe. [ESC] lukker værdilisten.

Analysenr. (9001)

Opret: Analysen tildeles en talkode i 9000-serien. [F9] (værdiliste) viser en liste med frie numre inden for den valgte analysegruppe. [ESC] lukker værdilisten. Obligatorisk. Max. længde: 3 karakterer.
Ændre: I feltet søges analysenummeret, som findes på tværs af analysegrupperne, hvis ikke analysegruppen forinden er valgt. Brug tastaturrækkefølgen [F7](angiv forespørgsel) - [Analysegruppens initial] - [F8](udfør søg). Analysenummeret kan ikke ændres.

Analysenavn (Ampicillin)

Opret: Analysen tildeles et navn, der vil være det, som optræder på svaret. Ved papirsvar optræder navnet som det, der angives i feltet Navn på svar (se herunder), hvis det er udfyldt. Obligatorisk. Max. længde: 55 karakterer.
Ændre: Analysenavnet kan ikke slettes, men det kan ændres.

Navn på svar (Ampicillin)

Opret: I feltet kan angives et navn, der i stedet for analysenavnet (se ovenfor), anvendes i papirsvarene. Kun de første 15 karakterer optræder på svaret! Obligatorisk. Max. længde: 15 karakterer.
Ændre: Navnet kan frit tilføjes, ændres eller slettes.

Forkortet navn (Ampicillin)

Opret: Analysen kan gives med et forkortet navn, som er det der optræder i MADS-programmerne, hvor analysenavnet vises. Valgfrit. Max. længde: 20 karakterer.
Ændre: Man kan frit ændre eller slette et forkortet navn til en analyse.

Landsnummer (AMP.)

Opret: Bruges i forbindelse med indberetning til Danres og EARSS.
Se også: Landskoder antibiotika (EARSS-manual 2005)
Valgfrit. Max. længde: 3 karakterer.
Ændre: Man kan frit ændre, tilføje eller slette et landsnummer til en analyse.

Antal decimaler (0)

Opret: Antal decimaler bestemmer med hvor mange decimaler (0 - 9 decimaler) man skal angive værdien for det fundne (analyseresultatet). Bemærk: under indtastningen af fundværdi i "Prøveanalyser" skal alle decimaler, som er bestemt her, angives. Obligatorisk. Max. længde: 1 karakterer.
Ændre: Man kan frit ændre, tilføje eller slette  antallet af decimaler ved angivelsen af fundværdi.

Interval (0 – 61)

Opret: I Interval bestemmes den laveste og den højeste værdi, der må registreres som fund.  Valgfrit. Max. længde: 10 karakterer (i hvert felt).
Ændre: Man kan frit ændre, tilføje eller slette  intervalværdier.

Modifikation (J)

Opret: Modifikation angiver om analyseresultatet (fundværdien) skal kunne modificeres med > (større end) og < (mindre end). Der kan indtastes "J" (ja) eller "N" (nej). Blank svarer til "N" (nej). Valgfrit.
Ændre: Feltet kan ændres, men ikke stilles blankt hvis der én gang er oprettet en værdi.

Fundværdi (J)

Opret: Indtastningen bestemmer om fundværdien (analyseresultatet) overhovedet skal registreres i udtastningen. Der kan indtastes "J" (ja) eller "N" (nej). Blank svarer til "N" (nej). Valgfrit.
Ændre: Feltet kan ændres, men ikke stilles blankt hvis der én gang er oprettet en værdi.

Enhedsbetegnelse (<tom>)

Opret: Enhedsbetegnelse angiver med hvilken enhed fundværdien (analyseresultatet) skal angives. Valgfrit. Max. længde: 25 karakterer.
Ændre: Feltet kan frit ændres eller slettes.

Resultatkoder (SIR)

Opret: Til forskellige analysegrupper kan der være et ønske om at kunne registrere og vise forskellige resultatkoder/-værdier. Her knytter man et sæt af koder/værdier gennem en bogstavskode (3 bogstaver) til analysen.
Der vælges SIR for resistenser (R). [F9](værdiliste) viser en liste med de oprettede resultatkode-sæt. [ESC] lukker værdilisten.
Sættene af resultatkoder er samlet i følgetekster (art=ARS). Dén følgetekst må IKKE ændres! Valgfrit.
Ændre: Feltet kan frit ændres eller slettes.

Status (0 Aktiv)

Opret: Analysens status skal være "aktiv" for at kunne anvendes. Obligatorisk.
Ændre: Analysens status kan ændres.

Knappen Tilføj nye analyser

Opret: Klink på knappen for at føje (mapping) analysevarianter til antibiotikagruppen. En valgliste dukker frem, og herfra søger du. Brug ikke musen! Brug [PIL NED/OP] for at markere den analyse, der skal mappes til gruppen. Tast [ENTER] for at bringe analysen ned i nederste valgliste. Når alle relevante analysevarianter er valgt, trykkes på knappen OK. Nu er analyserne knyttet til gruppen.
[F4] (næste blok) bringer dig frem til oversigten over tilknyttede analysevarianter. Obligatorisk.

 

Oversigt over tilknyttede analyser (Oversigt over tilknyttede analyser)

Opret: Oversigten viser de analysevarianter, der er knyttet til antibiotikagruppen. I oversigten kan man alene slette analyser, der ikke længere skal indgå i antibiotikagruppen. Der kan ikke foretages andre ændringer, men ændringer laves i stedet via knappen Tilføj nye analyser.

Afslut

Opret: Når oplysningerne vedrørende antibiotikagruppen er indtastet, trykkes [F10] (acceptér), hvorved antibiotikagruppen er oprettet og gemt.
Ændre: Når du har foretaget dine rettelser til antibiotikagruppen, trykker du [F10] (acceptér), hvorved ændringerne gemmes.

Slette en antibiotikagruppe

En antibiotikagruppe, der har været i brug, kan ikke slettes. Analyser kan slettes fra oversigten, hvis de ikke længere skal tilhøre antibiotikagruppen. Skal Analyserne istedet generelt sættes inaktive, bør inaktiveringen ske i Analyser i stedet.