I programmet Glasgrupper oprettes de glasgrupper, der gør, at flere undersøgelser kan knyttes til det samme prøvemateriale ved elektronisk rekvisition.

Introduktion

I programmet Glasgrupper oprettes de glasgrupper, der gør, at flere undersøgelser kan knyttes til det samme prøvemateriale ved elektronisk rekvisition. Glasgrupperne kobles til de MDS-kombinationer, der skal kunne bestilles på samme elektroniske rekvisition, i programmet Dan eget repertoire. Glasgrupper er lokale koder, IKKE nationale, så I bestemmer selv hvilken kode og hvilket navn, de skal have.
Bemærk, at glasgrupper skal anvendes på alle MDS-koder i repertoire til Cosmic.

Oprette glasgrupper

  1. Kode: Angiv en 5-cifret kode, der ikke er anvendt på en anden glasgruppe i jeres repertoire.
  2. Glasgruppenavn: Angiv eller ret et Glasgruppenavn. I webreq vil glasgruppenavn komme på stregkode-etiketten. (Er den ikke udfyldt, kommer i stedet prøvematerialet på stregkode-etiketten). I webreq vil der være plads til ca. 12 karakterer.
  3. Glastype: Angiv eller ret eventuelt glastype.
  4. Glastypenavn: Angiv eller ret eventuelt glastypenavn. I webreq vil glastypenavn komme på stregkode-etiketten. (Er den ikke udfyldt, kommer i stedet ønsket undersøgelse på stregkode-etiketten). I webreq vil der være plads til ca. 12 karakterer.
  5. Anvendelse: Beskriv kort, hvad glasgruppen dækker. Beskrivelsen kan ændres.
  6. Gem glasgruppen med [F10](acceptér).

Slette en glasgruppe

Glasgruppen bør ikke være anvendt i jeres elektroniske repertoire inden I beslutter at slette den. Kontroller derfor først i Dan eget repertoire, før en glasgruppe slettes. Vær opmærksom på, at glasgrupper SKAL anvendes på alle MDS-koder i Cosmic.