Introduktion

I dette afsnit får du en gennemgang af en prøves gang gennem MADS-systemet.

MADS hovedmenu

Fra MADS hovedmenu er de enkelte funktioner (programmer) tilgængelig via menuer, der så vidt mulig, fra venstre mod højre, følger prøvens gang gennem laboratoriet.

Brugere er oprettet i og logger sig på MADS. Ved brugeroprettelsen tildeles brugere en rolle, som giver et målrettet programudvalg, fx. relevante programmer til rollen "læge", rollen "bioanalytiker", rollen "hygiejnesygeplejerske" eller rollen "administrator". Herved er skabt et fundament for sikkerhed og sporbarhed i systemet, hvor modtagelse (rekvisitionsregistrering), konferering og besvarelse af prøven "stemples" med tid og bruger-ID.
Brugeren kan også altid se hvilke prøver eller patienter denne har søgt eller gemt oplysninger på.

Manuel prøve- og rekvisitionsregistrering

Ved manuel prøveregistrering tildeles prøven et unikt laboratorienummer (stregkode- og nummerlabel), og rekvisitionsoplysningerne indtastes. I den fortsatte arbejdsgang med prøven vil laboratorienummeret udgøre identifikationen mellem prøven og rekvisitionsoplysningerne. I det papirløse laboratorium indtastes/indscannes prøvenummeret ved fornyet registrering på prøven (fx. resistens, bakterie, følgetekst).

Elektronisk prøve- og rekvisitionsregistrering

MADS kan modtage rekvisitioner på mikrobiologiske undersøgelser hvor XML eller EDI-fact standarden overholdes. Ved elektronisk rekvirering vil der igen ske en nummerering og kvittering af prøven idet rekvisition elektronisk godkendes i afdelingen. Tilsvarende kan prøvesvarene også afsendes elektronisk (se under besvarelser, længere nede).

Dyrkningsresultater

Ved dyrkningsprøver kan der ske en nuanceret registrering af mikroskopi, resistenszoner, forgæringsresultater etc.
Systemet kan også automatisere en række forholdsregler, sådan at for bestemte patientgrupper, prøvematerialer eller bakterier vil bestemte resistensrækker, forgæringer eller svartekster være tilgængelige.

Analyseautomater

MADS kan kommunikere elektronisk med en række analyseautomater. I de fleste tilfælde vil prøveoplysninger automatisk overføres til analyseautomaten, og analyseresultaterne vil tilsvarende føres tilbage til MADS og kobles til den enkelte prøve eller isolat.
MADS-gruppen arbejder vedvarende på at understøtte de for brugergruppen mest relevante automatopkoblinger nu og i fremtiden. Automater, der følger ASTM protokollen (version 1381 og 1394) eller kan aflevere en struktureret csv-fil, vil let kunne opkobles til kommunikation med MADS.

Svarkonferering

I MADS er det muligt at lade en eller flere brugerroller konferere prøvesvar inden de sendes ud, elektronisk eller med brev. Konfereringen overvåges af systemet, således at alle eller relevante brugere kan se om og hvilke prøver, der stadig venter på besvarelse.

Illustrationen nederst til højre: Man kan til- eller fravælge, at der i alle åbne programmer vises konfereringsovervågning (Der tælles hvor mange B (bakteriologiske) og V (virologiske) prøver som venter på konferering).

Besvarelser

Prøvebesvarelserne kan foregå manuelt eller elektronisk fra MADS. Endvidere kan systemet automatisk besvare alle negative prøver for valgte undersøgelser. Endelig gemmer systemet på svarhistorik, bredt tilgængelige oversigter over hvilke og hvor mange svar der er udsendt på samme prøve eller samme patient, og hvem der har sendt svarene.

Ved manuel prøvebesvarelse udskrives svarene til postforsendelser.
Ved elektronisk prøvebesvarelse sendes svarene i overensstemmelse med den elektroniske standard, der er vedtaget i MedCom regi.

Statistikudtræk

Fra MADS er det muligt at udtrække faste periodiske rapporter til brug for både administration og klinisk overvågning. Det er også muligt at opsætte helt individuelle statistiske udtræk og enten udskrive eller eksportere dem. Statistikudtrækkene gemmes og kan med få modifikationer anvendes til fx.  afdelingskonferencer, resistensovervågning eller hygiejneovervågning.

Kodningen af rekvisitions- og prøvedata og anvendelse af en kraftfuld relationsdatabase (Oracle) skaber den basis, der gør at MADS kan udføre  avancerede statistikudtræk. Ud fra begrænsning af parametre vil der kunne skabes et nuanceret udtræk af prøvetyper, prøvematerialer, species, undersøgelser eller patienter fra en bestem afdeling, et bestem sygehus eller fx. bestemt aldersinterval. I det eksempel, der tidligere er henvis til udgør de centrale parametre som er blevet tilknyttet prøven under registreringerne, bl.a. følgende:

  • Patientoplysninger
  • Prøvematerialekode: urin
  • Rekvirent: AAPEBAK (eksempelafdeling i kundekartotek tilknyttet en større kundegruppe (Regionshospitalet Horsens) og hovedgruppe (Hospitaler))
  • Undersøgelse: Dyrkning og resistens.
  • Species: E.coli
  • Følgetekst: "herudover kun bakterier som efter deres art og ...." - ofte anvendte følgetekster (stempler) er kodede
  • etc. vedr. resistenser, forgæringer , mikroskopi osv.

Et statistikudtræk hvor denne prøve vil blive medtaget kan fx. forekomme ved følgende handling (parameterbegrænsninger) i MADS' statistikmodul:

  • Alle Urinprøver (prøvemateriale=urin) fra en rekvirenten (Kundekode=AAPEBAK) hvor der er fundet E. coli (Species) i år 2012 (udtræksperiode: 01.01.2012 - 31.12.2012).
  • Alle prøver hvori der var E.coli (Species) fundet på Regionshospitalet Horsens(kundegruppe) i 1. kvartal 20012 (udtræksperiode: 01.01.2012 - 31.03.2012) og fordelt på afdelinger.

Eksempel på prøvens gang

I denne pdf, findes en gennemgang af Prøvens gang i MADS.